Hvad er rebalancering – og hvorfor gør investorer det?
Hvad er rebalancering?
Rebalancering er et grundprincip i porteføljestyring. Det handler om at føre sin portefølje tilbage til den risikofordeling, man oprindeligt har valgt, efter at markederne har bevæget sig.
Hvis du fx starter med:
- 60 % aktier
- 40 % obligationer
…vil forskellig udvikling i markederne over tid ændre fordelingen. Aktier kan komme til at fylde mere, obligationer mindre – uden at du aktivt har taget stilling til det.
Rebalancering betyder, at du justerer porteføljen tilbage til 60/40.
Rebalancering er ikke et forsøg på at forudsige markedet – det er risikokontrol.
Hvorfor ændrer porteføljen sig af sig selv?
Markeder bevæger sig ujævnt. I perioder klarer aktier sig langt bedre end obligationer, i andre perioder er det omvendt.
Hvis du ikke rebalancerer, vil porteføljen gradvist drive i retning af det, der for nylig er gået bedst. Det betyder, at:
- risikoen langsomt stiger i gode tider
- tabene bliver større, når markedet vender
Ofte sker det uden, at investoren bemærker det.
Illustration 1: Porteføljen driver over tid
Hvad opnår man ved at rebalancere?
1. Risikoen holdes konstant
Når du rebalancerer, sikrer du, at porteføljen fortsat afspejler din risikovillighed – ikke markedets humør.
Det betyder:
- mindre risiko for uventede store tab
- større sandsynlighed for, at du holder fast i strategien
2. Rebalancering skaber disciplin
Rebalancering tvinger dig til at gøre noget, der ofte føles forkert:
- sælge noget, der er steget meget
- købe noget, der har klaret sig dårligere
Det er svært emotionelt, men stærkt strategisk. Processen er mekanisk og uafhængig af nyheder og stemning.
3. Bedre risikojusteret afkast
Rebalancering handler ikke primært om at maksimere afkast, men om at forbedre forholdet mellem afkast og risiko.
Historisk har rebalancerede porteføljer ofte:
- haft lavere volatilitet
- haft mindre drawdowns
- givet et mere stabilt langsigtet forløb
Illustration 2: Samme afkast – forskellig oplevelse
Hvor ofte skal man rebalancere?
Der findes to klassiske tilgange:
-
Tidsbaseret
- fx én gang om året
- simpelt og forudsigeligt
-
Tærskelbaseret
- fx hvis en aktivklasse afviger mere end 5 procentpoint
- mere præcis risikostyring
Mange bruger en kombination.
Rebalancering er ikke gratis
I teori antages rebalancering ofte at være friktionsfri. I praksis findes der:
- handelsomkostninger
- spreads
- praktiske begrænsninger
Det betyder, at den optimale rebalancering i virkeligheden ofte er mindre hyppig end i akademiske modeller.
Teori og virkelighed
Rebalancering er et stærkt værktøj til risikostyring og disciplin. Men den klassiske teori forudsætter ofte et ideelt setup uden friktioner.
I praksis – og især i visse lande – kan rammevilkår gøre rebalancering mere kompleks, end teorien antyder.
I en kommende artikel ser vi nærmere på, hvorfor rebalancering ikke altid fungerer optimalt i Danmark – og hvordan man kan tilpasse strategien i praksis.
Kort opsummering
- Rebalancering holder risikoen stabil over tid
- Det forhindrer, at porteføljen driver i én retning
- Det skaber disciplin og reducerer følelsesbaserede beslutninger
- Det giver ofte et mere stabilt investeringsforløb
- Men teori og praksis er ikke altid det samme
Rebalancering er ikke et trick. Det er grundlæggende porteføljestyring.